Sundhedsvæsnet
Det bosniske sundhedsvæsen er under en større reformation .Der er ingen central styring af sundhedsvæsenet, hvilket har betydet, at der mangler planlægning- der en overproduktion af sygeplejersker , for få læger og dem der har været er i løbet af kort tid været uddannet speciallæge, som her i DK tager 13 år. Med hjælp fra vestlige lande såsom Canada, er der lavet et nyt system, som er under opbygning. Før krigen var alle offentligt ansatte, og nu er der også en privatisering igang. Desuden havde man flere sundhedsvæsner- og et ENORMT ressourcespild- to seperate sundhedsvæsener til at tage sig af muslimer og kroater og et til at tage sig af serberne.

Alle har adgang til gratis lægehjælp, men medicin og alt andet skal købes med penge, som mange ikke har mellem hænderne. De fleste har et slags sygesikringsbevis - et såkaldt KNJIZICA, som er en form for lille hæfte, som de betaler en smule for. Det skal godkendes HVER måned. Hvis dette ikke godkendes, gøres dette ugyldigt, og der skal betales et større beløb for at få dette genoprettet igen. Har du slet ikke en knjizica, betales fuld pris for al medicin, du skal have i fx skadestuen osv. At være registreret i det bosniske sundhedsvæsen er meget besværligt, idet en række papirer skal udfyldes, ligesom forskellige myndigheder skal kontaktes, som så igen sender patienten videre i systemet. Grundet det omstændige system, er der ikke mange, som har en sygesikring.

Dette gør desværre, at folkesundheden er dalende, idet der ikke er råd til tandlæge og - lægebesøg, medicin samt råd og vejledning indenfor rygning, kost, motion, efterkrigssyndrom mv. Derfor ses det desværre ofte, at livsstilssygdomme som hjertesygdomme, type 2 diabetes er hyppige sygdomme, ligesom at en anden gruppe af alvorlig sygdom kræft ( pga en stor udledning af uran- dette forårsager leukæmi) også er hyppig. For ikke at tale om de psykiske mén, som mange har i sjælen efter mange år med krig.

Kilde: Ugeskrift for Læger