|
|
Der er mange forskellige ruter, men det kan man ikke se på deres hjemmeside. Så spørg frem, og de vil fortælle dig, hvor du kan komme på. Jeg så først de stoppede i Odense, nede i Kroatien. Det stod i forruden i bussen, men jeg havde kun hørt om Aalborg – Kolding. Når man bestiller kan man godt bede om at tale med en der taler dansk, men husk at sige du har brug for det i dag, ellers ringer de aldrig tilbage. Man får ingen bekræftelse på, at man har reserveret plads, så jeg ringede to dage før og tjekke op på det. Vi kørte i den gamle bus. De har åbenbart en helt ny også. Det ville have været dejligt at have prøvet. Man sad sikkert bedre i den nye bus, der løb nok ikke olie ind af samlingerne i vinduerne, så tøj og tæpper blev olieret samt el-pærerne var sikkert skiftet i den nye, så kan kunne læse en god bog på turen. Men man kan jo ikke få alt for en billig pris vel… eller kan man. 1 enkeltbillet fra Kolding til Sarajevo 950 kr. og en retur 1550 kr. Rejsen fra Kolding tog fra. kl. 17 torsdag aften til 23 fredag aften. I alt 30 timer. Bagage Jeg tilråder kraftigt, at man laver en toldseddel og sætter den på kasserne, som vi plejer, da tolderen enkelte gange kan finde på at åbne de kasser, hvis der ikke er nogen sedler på. Det er jo lidt svært at på lågen på kassen igen, når man suger alt luften ud med støvsugeren… På denne tur havde bussen trailer bagpå bussen, til alle mine banankasser, andres kasser, cykler borde og andet medbragt bagage til Bosnien. Det lignede faktisk Faruks lastbil… Husk at du SKAL bestille plads til ekstra bagage inden din rejse, ellers er de ikke forpligtet til at tage det med. Der er næsten ikke plads til håndbagage i hattehylden. Det er bogstaveligt en hattehylde, med kun plads til en flad jakke. Så din håndbagage skal du have ved dine ben. Strømstik i bussen Mad og drikke WC besøg i bussen I nødstilfælde kunne chaufføren holde ind på den nærmeste rasteplads eller ind til siden, hvor man så kunne få hele bussens passagerer som tilskuere… Rygerum Pas Pauser Padborg i 20 min. Aftensmads pause. (18.20) Så der var faktisk ikke den store mulighed for at købe mad på vej nedad i Europa. Så tag madpakken med hjemmefra, og husk selskabsblæren. Tidslinje Kolding 17.00 Gode ting at huske til en bustur Egen dagbog fra busturen Man kan jo ikke få det hele til en billig pris, men en sjov og anderledes tur var det i al fald. Og jeg vil godt gøre det igen, men samtidig er jeg glad for at jeg skulle flyve hjem. Grunden til at jeg valgte denne rejseform, var fordi jeg skulle have så meget bagage med til familien. 5 banankasser, 1 kuffert og 1 taske. Det ville have blevet alt for dyrt med flyveren. Min mand Kim, og børnene kørte mig til Kolding busstation. Jeg havde fået af vide det var ved plads 24 og 25, og det nok var en gul bus. Jeg fik et chok. Der holdt en 15 personers bus, og der sad folk i og der var kasser over alt i bussen. Jeg tænkte straks, åh nej der var ikke så mange tilmeldt ruten, så de tog en mindre bus, og nu får jeg nok ikke bagagen med. Men pyha, det var bare en opsamlingsbus, så den store ”nye” bus kom. 20 min. efter. Jeg fik betalt for den ekstra bagage, og havde lidt diskussion, om jeg måtte have en taske med gratis. Dette havde jeg fået af vide. 1 kuffert og 1 taske samt håndbagagen. Jeg fik tasken med gratis, men det var det, jeg havde fået lovning på af selskabet. Chaufføren var lidt ”bosnisk højttalende” over hvad der var i banankasserne, da der ikke var seddel på hvad det var. Men jeg havde toldsedlerne i kufferten, og det var ok. Pia (minglernavn: Doodlebug) og Christina (minglernavn: Flouriit) kom og sagde farvel, og jeg skulle medbringe deres fotos fra deres tur ned til deres familier. Vi skulle 57 personer med bussen i alt, og jeg var eneste dansker. Jeg havde bestilt plads neden under ved et bord, så jeg kunne strække benene ud. Lave en aftale med den overfor om at vi holdt til hver side... denne idé brast hurtigt, da der sad en gammel mand med stiv ben, og det anden var også dårligt. Han kunne ikke flyttes på. Det blev så mig, så jeg 2-meter-mette fik en anden plads. Men stadig nedenunder, men kun gamle bosniske mænd. Enkelte kunne svensk, men det blev jeg nu ikke klogere af... de snakkede hele vejen til Bosnien med mig på bosnisk… der blev spillet bosnisk musik det meste af vejen derned, kun afløst af bosnisk stand up komedie… hm nå det kunne jeg jo ikke lige se det sjove i, så jeg læste en god bog, men meget dårlig lys samt skrev dagbog. Pause i Padborg efter en time, købte hurtigt noget mad, og ind i bussen igen. Sikken en ”fest” i bussen. Min bonkammerat med træben og mundlam, en meget højttalende bosnisk mand, konstant talende vel og mærket, chauffører der røg om kap imens de hele tiden kørte ind over den stiplede bane i siden af vejen, vi troede vi var ved at falde i søvn. Nå, men det var vel en del af pakken, at tage bussen på godt og ondt, og det vil jeg altid huske. Min glæde blev stor at der kunne købes Cafe Latte i bussen. Så var turen reddet. Kl. 8 holdt vi pause i Østrig. Det var ved en bosnisk familie restaurant. Alle bestilte gullashsuppe, også jeg. Suppe med brød 4,5 euro, det synes jeg faktisk var lidt dyrt. Jeg gav vidst også lidt mere end de andre i bussen, mon de andre fik familierabat eller var jeg bare den ”dumme danen?” Vi kørte over diverse grænser, og kl. 14 ankom vi til den bosniske grænse. Jeg var ved at tisse i bukserne, så jeg var parat til at springe ud af bussen. Men jeg fik besked på, at politiet ikke ville have nogle rendende, så jeg måtte holde mig… I Bosnien kom vi dårligt nok over grænsen, før end jeg så de sønderskudte huse. Vi gjorde holdt og skiftede bus, der var flere kaffebarer, så jeg tænkte, at nu var ferien reddet. Da vi nærmede os Sarajevo og ikke havde holdt pause i 6 timer, ville jeg gerne ud på wc og så strække ben. Mange havde samme mening, så vi holdt ind, og minsandten om chaufføren ikke også havde tid til en kop kaffe. Så jeg fik min 1. Kaffe i Bosnien med en chauffør, og han fik et kys på kinden til gengæld. Hele vejen mod Sarajevo var bilen, både privatbus og pakkepost. Vi holdt, jeg ved ikke hvor mange gange. Chaufførens telefon kimede hele tiden, og hans venner kom med på bussen ind mod hovedstaden. Der blev gjort holdt mange steder, og der i vejkanten holdt folk og fik nogle pakker, som var blevet sendt fra Danmark. Men selv om jeg var træt, og vi var forsinkede, så havde jeg ikke de store krav og forventninger til busturen. Så jeg beholdt mit gode humør, og prøvede bare at kigge lige ud af bussen for at undgå køresyge, da vejen igennem Bosnien foregår med ca. 60 km i timen og sving konstant. Så vejen gennem landet føltes lige så lang som hele vejen dertil fra Danmark. Jeg så på skiltene, at dieselen var dyrere end benzinen. Diesel kostede 2,05 Km (8,20 kr.) og benzinen stod til 1,89 Km (7,56 kr.), så det var altså næsten lige så dyrt som herhjemme. Kl. 22 blev jeg læsset af i Visoko og der holdt Nedzib og en anden mand. De kiggede noget på alle mine pakker, men ind i bilen kom pakkerne da, og det var lige før Nedzib skulle have siddet på taget. Den anden mand var chauffør, da Nedzib ikke brød sig om at køre inde mod hovedstaden. Af Mette Isgaard |
|
Praktiske oplysninger: |
